Skeletkvinden 5.

Han tog sin flintesten ud af lædermanchetterne og rev lidt hår af sit hoved for at få lidt mere ild. Han skævede til hende nu og da, mens han gned det kosthare træ på sin fiskestang med olie og rullede snøren sammen, der var lavet af tarme. Kvinden i skindet sagde ikke et ord - hun turde ikke af skræk for at fiskeren skulle pakke hende ud og kaste hende ned fra klipperne, så hendes ben gik i stumper og stykker.

Manden blev døsig, gled ind under sit soveskind og lå snart og drømte. Når mennesker sover, ved du nok, at en tåre somme tider undslipper øjet hos den drømmende. Vi ved aldrig, hvilken slags drøm det skyldes, men vi ved, at det enten er trist eller en længselsfuld drøm. Og det var netop det der skete for denne mand.